Høll-kiosken åbner med pizza og is
Høll 10.02.2012 kl. 09:14
Af
Naghibullah Toofan fortalte ved sin åbning sidste år, at han havde planer om at sælge is. Den plan følger han, når han genåbner efter en vinterpause den 1. april. Arkivfoto
Foto: MICHAEL SVENNINGSEN
Foto: MICHAEL SVENNINGSEN
Annonce
Ejeren Toofan afviser rygter om, at butikken er ved at lukke. I stedet udvider han sortimentet
Ejeren af Høll Købmanden Naghibullah Toofan lukkede 31. december butikken og efterlod et skilt om, at han åbner igen den 1. april. Det har startet rygter om, at butikken måske slet ikke åbner efter vinteren.
Toofan, som han helst vil kaldes, har nemlig også et import/eksport firma i Vejle og en dagligvarebutik i Kolding. Så rygterne har gået på, om han måske ikke længere har tid til at drive købmanden i sommerhusområdet.
Åbner med nyheder
Det afviser den afghansk-fødte kioskejer dog over for Vejle Amts Folkeblad.Toofan har lukket butikken, fordi han ønsker at foretage flere ændringer, før han igen åbner i april.
- Jeg fortsætter som købmand, men skal have lavet om på nogle ting inde i butikken. Derfor har jeg lukket her i vinteren, hvor der i forvejen ikke er så mange kunder, siger Toofan.
Han vil 1. april åbne en butik, der udover købmandsvarer også vil sælge gammeldags isvafler samt pølser og pizza.
- Jeg har lavet en aftale med Solo Pizza i Vejle om, at de leverer halvfærdige pizzaer, som mine kunder enten kan få varmet i butikken eller købe med hjem, siger Toofan.








RSS