Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Indland

Esbjergenser fængslet for to voldtægter

10.02.2012 kl. 18:01 Af Ritzau
Annonce
En 37-årig mand fra Esbjerg er varetægtsfængslet for to voldtægter, der fandt sted 1. og 2. februar.

Syd- og Sønderjyllands Politi mener, at de har fanget manden, som stod bag to forskellige voldtægter i Esbjerg i starten af februar måned.

Den 37-årig esbjergenser sigtes for voldtægterne i den vestjyske by samt trusler mod vidner og vold, og han blev fredag middag varetægtsfængslet ved byretten.

- Han blev fremstillet i grundlovsforhør, og det resulterede i, at han blev varetægtsfængslet i fire uger, fortæller vagtchef Michael Skaarup fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Voldtægterne fandt sted ved to forskellige episoder 1. og 2. februar. Ifølge ekstrabladet.dk blev den ene kvinde voldtaget til en fest, mens den anden blev voldtaget i sin egen lejlighed.

Avisen skriver, at begge kvinder i forvejen kendte den formodede gerningsmand, den 37-årige mand fra Esbjerg, som nu er anholdt og varetægtsfængslet.

Anklagemyndigheden bad om lukkede døre til fredagens grundlovsforhør, og derfor er det sparsomt med øvrige oplysninger. Politiet har ikke yderligere oplysninger om voldtægtssagen.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Indland-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock