Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Sport - Ritzau

Sir Alex vil følge Eriksen på tæt hold

12.02.2012 kl. 13:12 Af Ritzau
Sir Alex vil følge Eriksen på tæt hold
Chr. Eriksen -- følges af Alex Ferguson i næste uge.
Foto: JENS DRESLING/POLFOTO

Annonce
Når Manchester United møder Ajax på torsdag, kan Ferguson følge Christian Eriksen med egne øjne.

Manchester Uniteds manager sir Alex Ferguson ser frem til at følge det danske stjernefrø Christian Eriksen på aller tætteste hold, når United på torsdag møder Eriksens Ajax i Europa League.

Den erfarne skotte vil benytte lejligheden til at danne sig et personligt indtryk af den meget omtalte og ombejlede dansker.

- Der har været meget opmærksomhed omkring ham. Alle har set nærmere på ham. Vi vil se, hvad han kan, siger Ferguson ifølge Sky Sports.

Christian Eriksen har været sat i forbindelse med de fleste af Europas store klubber, og Manchester United bliver da også jævnligt meldt interesseret i midtbanespilleren i den rygteglade del af den engelske presse.

Manchester United mod Ajax hører til blandt de mest interessante kampe i Europa League's 16.-delsfinaler, efter at englænderne meget overraskende måtte tage afsked med Champions League med et nederlag mod upåagtede Basel.

Men Ferguson vil gøre en dyd af nødvendigheden: Når hans klub nu alligevel må nøjes med Europa League, kan man lige så godt vinde pokalen.

- Vi vil absolut vinde den turnering. Jeg tager den seriøst. Vi vil give det et forsøg.

- Vi ser frem til det. Det er stadig europæisk fodbold, det er stadig god kvalitet, mener sir Alex Ferguson.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sport - Ritzau-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock