Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Sport - Ritzau

Liverpool-direktør er skuffet over Suárez

12.02.2012 kl. 20:36 Af Ritzau
Annonce
Luis Suárez havde lovet at give Patrice Evra hånden og skulle ikke have undladt, siger Liverpool-direktør.

Liverpool-angriber Luis Suárez møder nu også kritik fra klubdirektør Ian Ayre, efter at Suárez ikke gav hånd til Manchester Uniteds Patrice Evra før lørdagens kamp mellem de to klubber.

- Vi er ekstremt skuffede over, at Luis Suárez ikke gav hånd til Patrice Evra. Spilleren havde inden kampen fortalt os, at han ville give hånd, men valgte ikke at gøre det, siger Ian Ayre til Liverpools hjemmeside.

De to klubber og i særdeleshed de to spillere har haft et anstrengt forhold til hinanden, efter at Suárez fik otte spilledages karantæne for at have sagt racistiske ting til mørkhudede Evra, da holdene mødtes i efteråret.

- Det var forkert af Luis at fejlinformere os, og det var forkert af ham ikke at give hånd til Evra. Han har ikke kun svigtet sig selv, men også manager Kenny Dalglish, sine holdkammerater og klubben.

- Det er blevet gjort klart over for Luis Suárez, at hans opførsel ikke var acceptabel, siger Ian Ayre.

Han roser Suárez for tidligere på søndagen at have undskyldt sin handling på klubbens hjemmeside, og Manchester United har på sin hjemmeside godtaget Uruguay-spillerens undskyldning.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sport - Ritzau-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock