Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Sport - Ritzau

Zambia er Afrikas fodboldkonger

12.02.2012 kl. 23:43 Af Ritzau
Zambia er Afrikas fodboldkonger
Zambia anført af den tidligere Brøndby-spiller Chris Katongo (til højre) vandt søndag det afrikanske mesterskab for første gang nogensinde efter et drama mod Elfenbenskysten.
Foto: POLFOTO
Se flere billeder

Annonce
Zambias fodboldlandshold vandt det afrikanske mesterskab efter straffesparkdrama over Elfenbenskysten.

Med den tidligere Brøndby-angriber Chris Katongo som anfører vandt undertippede Zambia søndag aften det afrikanske fodboldmesterskab, Africa Cup of Nations, med en finalesejr på 8-7 over forhåndsfavoritterne fra Elfenbenskysten.

Først efter et straffesparkdrama af rang vandt Zambia.

Stillingen var 0-0 efter 90 minutters ordinær og 30 minutters forlænget spilletid, og der skulle hele 18 spark til fra 11-meter-pletten til, før Zambia vandt. Gervinho (Arsenal) og Kolo Touré (Manchester City) brændte for Elfenbenskysten.

20 minutter før den ordinære spilletids slutfløjt kunne Elfenbenskystens største stjerne Didier Drogba fra Chelsea have afgjort finalen, men han brændte fælt på et straffespark, der fløj over målet.

Med Chelsea-spillerne Drogba og Salomon Kalou samt Manchester City-brødrene Yaya og Kolo Touré på holdet var Elfenbenskysten kæmpe favoritter til at vinde finalen, som de var kommet til uden at indkassere mål.

Elfenbenskystens gyldne generation af spillere havde inden turneringen heller aldrig vundet en titel som landshold, så motivationen var i top for at lykkes denne gang.

Men Zambia-spillerne drillede gevaldigt favoritten. Zambias undertippede hold havde rigeligt med gode chancer, men både skarpheden i afslutningerne og fine redninger fra Elfenbenskystens målmand Boubacar Barry forhindrede et mål.

Kampen i Gabons hovedstad var en ekstra emotionel begivenhed for Zambias spillere.

Ikke nok med, at de overraskende havde spillet sig frem til finalen, så var det også i Libreville i 1993, at størstedelen af det daværende landshold omkom i et flystyrt på vej til en kamp.

Derfor havde Zambia-spillerne inden kampen sagt, at de ville vinde landets første afrikanske mesterskab nogensinde for deres faldne landsmænd, hvilket altså skete efter et drama.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sport - Ritzau-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock