Siloulykke kostede landmandssøn livet
Den 24-årige Christian Tværsig Olesen fra Hornsyld mistede tirsdag på tragisk vis livet, da han faldt i en kornsilo på familiens gård i Hornsyld.
Den 24-årige er søn til ejeren af gården, bekræfter Sydøstjyllands Politi.
Det var formentlig tale om en arbejdsulykke, og Arbejdstilsynet har været tilkaldt for at undersøge sagen nærmere.
Vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi bekræfter hændelsen, men er sparsom med yderligere information:
- Det er en tragisk ulykke, og jeg kan ikke sige mere af hensyn til familien, sagde han til Horsens Folkeblad i går.
Christian Tværsig Olesen var medejer af og sad i bestyrelsen for det aktieselskab, der driver familiegården Tværsiggård.
Han blev i 2008 faglært landmand fra Bygholm Landbrugsskole og har siden arbejdet på gården uden for Hornsyld.













RSS