Hagelskjær spiller som amatør i FC Fredericia
Nikolaj Hagelskjær spiller foråret i FC Fredericia på en amatøraftale.
- Det var det, vi i nu og her kunne enes om, men jeg håber da, jeg spiller mig til en kontrakt, siger Nikolaj Hagelskjær, som indtil for et lille år siden spillede i VB.
Aftalen med FC Fredericia lyder, at spiller Hagelskjær sig ind på holdet i løbet af foråret, belønnes det med en kontrakt.
Mange skader i Fredericia
FC Fredericia har først og fremmest hentet Nikolaj Hagelskjær ind på grund af et hav af skader i truppen.
Anders Nielsen og Martin Henriksen er ude hele foråret, og yderligere seks spillere døjer i øjeblikket.
- Det lysner med hensyn til skaderne, men kun lidt, siger Stig Pedersen, og han udelukker ikke, at der hentes yderligere én spiller ind på grund af de mange skader.
















RSS