Togene kører igen over Fyn
22.02.2012 kl. 21:09
Af Ritzau
Annonce
Politiet har givet grønt lys for kørsel mellem Odense og nyborg efter en personpåkørsel.
Al togdrift mellem Odense og Nyborg blev onsdag aften indstillet, efter at en person blev påkørt af et tog øst for Odense.
Men kort efter klokken 21 kan togene nu igen passere det østlige Fyn, oplyser Banedanmark til Ritzau.
Togdriften nåede at være indstillet i lidt over en time, hvor der i stedet var indsat busser mellem Odense og Nyborg.
Fyns Politi afviser, at der skulle ligge noget kriminelt bag personpåkørslen.












RSS