Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læs e-avisen
Få adgang til dagens e-avis
E-mail-adresse:

Kodeord:


Opret bruger | Fordele





Nynazister og autonome tørnede sammen i gadekrig

12.09.2008 kl. 11:03 Af Birgitta Andersen og Camilla Bo Krefeld
Annonce
Voldsomt slagsmål mellem 10 nynazister og 10-12 autonome på Dæmningen i Vejle. To er anholdt og fire kom på skadestuen efter opgøret.

Torsdag aften klokken 21.12 eksploderede Dæmningen i Vejle i et inferno af ond stemning, panik og vold. Byen, der ikke tidligere har haft problemer med venstre-og højrefløjsopgør, dannede pludselig
ramme om en gadekrig mellem en gruppe nynazister og en gruppe autonome.

Politiet blev alarmeret, da en gruppe på 10 unge fra højrefløjen havde taget opstilling i den ene ende af Dæmningen, Vejles diskoteksgade. Samtidig havde en gruppe på 10-12 autonome taget opstilling i
den anden ende af gaden.

Den autonome gruppe havde netop været til møde i Bygningen, hvorfra de alarmerede politiet og fortalte, at nogle nazister ville slås med dem, men at de ikke havde set noget til højrefløjsgruppen endnu.
Det kom de så til på Dæmningen, hvor situationen hurtigt eskalerede. Stemningen blev beskrevet som panisk.

Da politiet nåede frem, var den onde stemning gået over i en voldsom slåskamp mellem de to grupper. Flere var kommet til skade, og en af de autonome lå på jorden. Fire personer måtte en tur på skadestuen
til behandling, men de var ikke kommet noget alvorligt til, melder politiet, der derefter kom på en større opgave med at jagte et par af de involverede, som var flygtet fra Dæmningen.

Slagvåben

De to grupper bestod af unge i alderen 16 til 21 år. I alt blev to anholdt ved urolighederne. Det drejer sig om en 21-årig mand fra Vejles opland samt en 19-årig mand fra Hørsholm. På den ene af de anholdte fandt politiet et slagvåben, som kan forrette stor skade.

Flere vidner fortalte politiet, at baggrunden for det store slagsmål er, at der i dagene forinden var blevet delt flyers ud med politisk indhold på Vejles Tekniske Skole. Det politiske indhold faldt åbenbart ikke i alles smag, og efterhånden blev gemytterne altså så ophidsede, at det kulminerede i opgøret på Dæmningen i Vejle torsdag aften. Men politiet vil ikke bekræfte avisens oplysninger om, at den ene gruppe skulle være deciderede nynazister.

{ndash}Politiet fik et telefonopkald om, at nogle autonome var blevet overfaldet af en gruppe nynazister. Om de rent faktisk var nynazister, har vi ikke fået bekræftet, men vi mener ikke, der findes
et nynaziztisk miljø i Vejle. Der er autonome grupperinger i alle større byer, siger Jens Søgaard, leder af specialpatruljen ved Sydøstjyllands Politi.

Vi vidste de var i byen

Vejle Amts Folkeblad har været i kontakt med en af de autonome, der var til stede ved slagsmålet i aftes, og han bekræfter, at de havde holdt møde tidligere på aftenen.

- Vi har også delt flyers ud på blandt andet Rosborg Gymnasium for at hverve nye medlemmer og skabe opmærksomhed omkring vores sag. De seneste uger har vi bemærket, at nynazister har sat racistiske klistermærker op rundt i byen, og i går blev to fra vores gruppe uafhængigt af hinanden truet af nynazister tidligt på dagen. Derfor vidste vi, at de var i byen. Efter vores møde tog vi ned på banegården for at tage en bus hjem, og da mødte vi nynazisterne, som optrådte med meget truende adfærd. Det er ubehageligt at blive mødt med vold, og der blev slået på unge helt ned til 14 år. Men de
skal ikke tro, de kan smadre vores ytringsfrihed, fortæller den unge autonome fra Vejle, der vil være anonym af frygt for repressalier fra højrefløjen. Hans navn er redaktionen bekendt.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Vejle-forsiden

Bedøm artiklen:
13
 har stemt. Gennemsnit
4,3
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:


NETDEBATTEN    
Der er endnu ikke startet en debat på denne artikel.
Skriv dit indlæg her og start debatten      Se hele netdebatten.
Mest læste den seneste uge
Seneste nyt
Nyheder på mobil




http://www.eksperten.dk/spm/Netvaerk/LAN-WAN/ Test Link Text http://www.test testtitle Test Link Text http://www.eksperten.dk/spm/860777 Link Text2 http://www.test.dk testtitle2 Link Text2