Kunsten at kælke uden sne
14.10.2008 kl. 11:35
Af Alex Hermann
Der var trængsel på toppen af kælkebakkerne. Hele efterårsferien er legepladsen ved volden for enden af Bjergegade omdannet til kælkebakke, da fire kunstige kælkebakker er rullet ud. Alle kan frit benytte bakkerne hver dag i efterårsferien. - Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Selvom der ikke er meget sne for tiden, er det i hele denne uge muligt at komme ud og kælke i Fredericia
-Jeg synes, det er fint.
Sofus på fire år har netop taget endnu en tur ned af den kunstige kælkebakke. Og det er næppe den sidste. Han rejser sig hurtigt op fra bobslæden og skynder sig op af bakken, så han kan komme i bag i køen og få endnu en tur. Ivrigheden er udtalt. Sofus synes, det er sjovt at kælke.
Han er en af de mange børn, der i går var ude og kælke på den kunstige kælkebakke, som i hele denne uge er sat op ved legepladsen ved volden for enden af Bjergegade.








RSS