Letbanen er en fremadrettet løsning
Billund:
Letbaner.dk bakker op om Billunds borgmester Ib Kristensens positive udsagn om en letbane Kolding - Billund - Vejle (her på siden fredag den 27. februar, red.), som en mere interessant løsning end en jernbane via Jelling til Billund.
De Radikale i Vejle kritiserer denne vurdering og tager Letbaner.dk til indtægt for at en letbane er bedst egnet til bykørsel. Noget kunne tyde på, at de Radikale i Vejle ikke ved, hvad en letbane kan.
Letbaner kan, ud over at køre på byers vejnet, også køre som tog uden for byerne med få stop. Kombinationen hurtig kørsel på landet og direkte kørsel igennem byernes centrum gør letbanen attraktiv. Og så kommer de lige så hurtigt frem som et IC-tog via banen over Jelling.









RSS