Nye Film
Nye Film 23.08.2010 12:43
Legedrengene fra Pixar er ude med tredje ombæring med det levende legetøj fra Anders' værelse. Denne gang er løjerne tredimensionale, og i Vejle kan man nyde dem både med original engelsk tale og i den danske versionering.
Det er stadig en børnefilm, men den har sine momenter af gys og uhygge også.
Det er stadig en børnefilm, men den har sine momenter af gys og uhygge også.
Nye Film 16.08.2010 17:34
Instruktøren M. Night Shyamalan skifter genre med eventyr-actionfilmen "Luftens sidste mester" (The Last Airbender), der er bygget over en 30 timer lang animationsserie på Nickelodeon. Filmen er den første af fire planlagte over den samme fortælleramme. Filmen er ikke animation, men såkaldt live-action, hvor skuespillere kombineres med CGI-effekter.
Nye Film 16.08.2010 11:27
Det måtte jo komme - med den succes, som "Twilight"-serien har fået på ingen tid. En film, der laver tykt grin med serien. En såkaldt "spoof", som bruger alle de virkemidler, filmene selv bruger - blot vendt i luften og forstørret op til grotesk størrelse. Det er det kendte spoof-par Jason Friedberg og Aaron Seltzer, der står for "Vampires Suck".
Nye Film 09.08.2010 11:43
Katte og hunde har visse samlivsproblemer, det ved vi alle. Det er noget med vidt forskelligt kropssprog, blandt andet. Hvad de færreste ved er, at loppesækkene og uldtotterne også er feltagenter i den evige kamp mellem de to dyreracer. Kun en farlig ydre trussel kan få agenterne til at samarbejde.
Nye Film 09.08.2010 11:28
Det er de færreste, der slipper godt fra både at skrive manus, instruere og selv spille med i en spillefilm, men det er det, action-stjernen Sylveseter Stallone giver sig i kast med i "The Expendables". Det er lykkedes ham at samle noget af et bøllebankerhold til filmen, som næppe vil tiltrække et stort kvindeligt publikum.
Nye Film 01.08.2010 18:09
"Step Up 3D" er det tredje kapitel i en længere serie dansefilm om New Yorks street dance miljø. Og det første, optaget i 3D. En tæt sammenarbejdet gruppe streetdansere, blandt andet Luke og Natalie, finder sammen med en ung førsteårselev ved byens universitet. Gruppen stiller mod alle odds op imod verdens bedste hip hop dansere.
Nye Film 27.07.2010 07:50
Det næste års tid vil 3D-filmene for alvor slå igennem i de lokale biografer. Frem til oktober 2011 er hele 41 3D-film på vej til at få premiere. Filmene er fordelt på flere genrer, men det er stadig særdeles tydeligt, at det er animationsfilmene, der dominerer hvad angår 3D.
Nye Film 26.07.2010 09:18
I 1797 skrev den tyske digter Goethe det episke digt "Troldmandens lærling" om en ung overmodig lærling, der benytter sin mesters fravær til lidt trylleri på egen hånd. Hvilket naturligvis går helt galt. For når man tryller noget i gang er det vigtigt at man også kan stoppe det igen. Det skal den unge David lære i John Turteltraubs filmiske opdatering af den gamle, men evigtunge, historie.
Nye Film 26.07.2010 08:33
Christopher Nolan har i "Batman Begins" og "The Dark Knight" allerede vist, at han har flair for at skabe og styre mørke universer i stort format. Det har han også brug for i psyko-thrilleren "Inception", hvis originale idé er, at man kan gå ind i en persons drømme, styre dem i den retning man ønsker og derigennem stjæle personens dybeste hemmeligheder.
Nye Film 20.07.2010 08:56
Danske spillefilm er for alvor ved at miste den flotte position hvad angår billetsalg, som de ellers har oparbejdet de seneste år. Halvårstallene fra Det Danske Filminstitut viser, at de danske film kun netop kan svinge sig op på en markedsandel på 17 procent - præcis det samme som for hele 2009.
Nye Film 16.07.2010 16:11
Film med talende dyr vil tilsyneladende ingen ende tage. Tom Deys "Marmaduke" er den næste i rækken. Den har premiere i de lokale biografer den 29. juli, og hovedrollen vejer omkring 100 kilo og har fire poter og en finmotorik, som lader en del tilbage at ønske. Navnet er Marmaduke, racen er Grand Danois.
Nye Film 16.07.2010 15:17
James Mangolds action-komedie "Knight And Day" er en af de film, der lever via sit modsætningsfulde hovedrollepar. Her er det Tom Cruise og Cameron Diaz, der af plottet sendes ud på en verdensomspændende overlevelsestur, som nok kan gøre de fleste ret så stakåndede. Filmen er eneste premieretilbud i de lokale biografer i denne ferieuge.
Nye Film 13.07.2010 08:44
Nikolaj Steens finurlige komedie "Oldboys" bekræfter endnu engang, at danske film har en høj stjerne ved den ansete festival i den tjekkiske by Karlovy Vary. Tidligere har Henrik Ruben Genz' "Frygtelig lykkelig" vundet hovedprisen for bedste film, og nu har "Oldboys" erobret publikumsprisen ved festivalen.
Nye Film 12.07.2010 12:12
Det er et langtidsholdbart brand, som Gunnar Geertsen i sin tid skabte med børnemusicalen "Bølle Bob". Siden er det sat i film allerede én gang - og nu kommer film nummer to med titlen "Bølle Bob - alle tiders helt". Filmen skal fylde et sommerhul uden ret mange andre tilbud om filmunderholdning på dansk. Om den kan det skal vise sig fra torsdag i denne uge.
Nye Film 24.06.2010 12:14
Den fjerde film om den grønne trold Shrek er noget så fint som kontrafaktisk historieskrivning. Eller, lidt mere jævnt udtrykt, en hvad-nu-hvis-historie. Hvis nu Shrek og hans livs kærlighed Fiona aldrig havde mødt hinanden, hvad så? Det kræver blot en ny skurk at få den historie på vingerne, og han kommer fra Brødrene Grimms eventyr - Rumleskaft.
Nye Film 21.06.2010 08:02
Film med små dyr med pels, som taler - oftest dansk - er en sejlivet genre, der ingen ende synes at ville tage. Nyeste udspil er Roger Kumbles "Pas på pelsdyrene" (Furry Vengeance). Filmen er det eneste nye tilbud på de lokale lærreder i denne uge, mens vi venter på tredje kapitel af Twilight-sagaen. Som jo også - på sin vis - handler om en slags dyr i pels, dog knap så små...
Nye Film 11.06.2010 09:30
Robert Luketic har specialiseret sig i romantiske komedier, men i "The Killers" forsøger han at blande to genrer, den romantiske komedie og actionfilmen. Til at forløse opgaven har han hyret skuespillerne Ashton Kutcher og Katherine Heigl. Hun var også med i Luketics "The Ugly Truth".
Nye Film 11.06.2010 09:13
Når sommeren er kommet er det tid for de mere lette anretninger i de lokale biografer. I denne uge byder blandt andet Lido Biograferne på hele to af slagsen. Jim Field Smiths "Overscoring" og Robert Luketics "The Killers". Sidstnævnte virker ud fra sit cast som den mest interessante.
Nye Film 28.05.2010 11:45
Den første film om den magiske barnepige Nanny McPhee med Emma Thompson i hovedrollen blev en begrænset succes. Men for Thompson blev rollen så meget en drøm, at hun nu har skrevet manus til efterfølgeren "Nanny McPhee med nye tryllerier". Den nye film flytter historisk set handlingen frem til tiden omkring 2. verdenskrig, og vi er stadig langt ude på landet.
Nye Film 21.05.2010 11:55
Jim Carrey tager chancer i sin karrieres hidtil mest modige rolle i filmen "I Love You Phillip Morris", som tager afsæt i en virkelig skæbne. Steven Jay Russell afsoner lige nu en fængselsdom på 144 år i Texas. Filmen havde Danmarkspremiere for nogle uger siden, men kommer nu også til Vejle.
Nye Film 21.05.2010 11:28
En 15-årig pige fra Århus stak i januar sin plageånd i skolen i ryggen med en kniv. Hun havde fået nok af at blive mobbet og drillet uden ophør - og handlede.
Det lyder som en dansk udgave af Chris Norris eller "En mand ser rødt", men det er andet og mere. Det er en ny film af Oliver Ussing, som forsøger at se en moderne børne-virkelighed i øjnene og tage den ud i ekstremernes konsekvens. Så langt fra Far til fire som man næsten kan komme...
Det lyder som en dansk udgave af Chris Norris eller "En mand ser rødt", men det er andet og mere. Det er en ny film af Oliver Ussing, som forsøger at se en moderne børne-virkelighed i øjnene og tage den ud i ekstremernes konsekvens. Så langt fra Far til fire som man næsten kan komme...
Nye Film 21.05.2010 11:08
Det populære Sex and the city-koncept burde være overhalet af finanskrise og økonomisk øv-bøv. Men den slags trivialiteter bider ikke på koncepter. I stedet tager instruktøren Michael Patrick King sit koncept i kraven og flytter det til det nok mest absurde sted af alle i en krisetid - De Forenede Arabiske Emirater. For her at lade Carrie, Samantha, Charlotte og Miranda slå sig løs i shop amok, kulørte drinks og excesser i varmt ørkensand. Med andre ord: "Sex And The City 2" er på banen - og Aidan er tilbage.
Nye Film 21.05.2010 10:06
Forestil dig et samfund, hvor brandmænd ikke slukker brande, men anstifter dem. Et samfund, hvor bøger og læsning er strengt forbudt, og hvor majoriteten af befolkningen henslæber et kedeligt liv foran tv-skærme så store som væggen og i et bevidstløst pilleforbrug for at dæmpe alle følelser. Sådan et samfund beskrev forfatteren Ray Bradbury i romanen "Fahrenheit 451", og i 1966 satte instruktøren Francois Truffaut romanen op som film.
Nye Film 18.05.2010 20:15
af Nanna Pedersen, Fredericia Gymnasium, Mediefag
Nye Film 14.05.2010 17:11
Tilbage i 1989 skabte Jordan Mechner det banebrydende computerspil "Prince Of Persia". Spillet byggede på en klassisk eventyrramme, men leverede et indtryk, der ikke var set tidligere i pc'ens barndom. Nu har Disney Studios og Jerry Bruckheimer overført spillet til det store lærred med Mike Newell som instruktør. Fra ham har vi tidligere set så forskellige film som "Harry Potter og Flammernes Pokal" og "Kærlighed i koleraens tid".
Nye Film 08.05.2010 14:04
"Roben Hood" er på mange måder en rigtig Ridley Scott-historie. For Scott er en instruktør, der har både lyst til og sans for at lave historiske mammut-strimler med store udtræk af følelser og spektakulær action. I det lys er det logisk, at også han nu må vise sin version af den gamle myte, der har masser af forgængere på det store lærred. Det er også logisk, at Russell Crowe skal være Robin. I "Gladiator" kæmpede han med sværd, her er han skiftet til bue.
Nye Film 08.05.2010 13:44
Nicholas Sparks kaldes til tider lidt spydigt den mandlige Barbara Cartland. Sandt er det, at hans romaner handler om kærlighed i mange afskygninger. Det er en Sparks-roman, der ligger til grund for Julie Ann Robinsons film "The Last Song", der har teen-idolet Miley Cyrus i hovedrollen. Hun har høstet laurbær som Hannah Montana i årevis, men synes nu på vej ud af denne generationsfælde.
Nye Film 04.05.2010 14:23
Mange unge skuespillere er blevet pålagt opgaven at være nutidens James Dean, de fleste uden held. Robert Pattinson har siden sit gennembrud som bleg men flink vampyr i Twilight-serien haft lidt mere held på det felt. Som magnetisk tiltrækningspunkt for unge pigers sukke og længsler. Med ham i bagagen har filmen "Remember Me" sikret sig et godt udgangspunkt for billetsalg.
Nye Film 04.05.2010 14:07
Vi har fået masser af film om perfekte amerikanske middelklasse-familier med far, mor og to præmie-børn. Derrick Bortes film "The Joneses" kunne være blot endnu en i rækken. Men der er en ikke uvigtig forskel. For denne perfekte familie er falsk helt igennem, den er konstrueret af smarte marketingsfolk for at sælge forbrugsvarer.
Nye Film 26.04.2010 16:26
Det startede som en umage populær tv-serie i Italien. Om seks veninder, som tilfældigvis også har magiske evner. Titlen er Winx Club, og serien har allerede kastet uhyre mængder af alskens merchanise af sig, som fylder op i ungpige-værelser i mere end 130 lande. Med den første animerede biograffilm om fænomenet kan det ventes, at også de danske teen-piger vil tage Winx'erne til sig. Et fænomen så kulørt, at det får Barbie til at ligne køkkenvask-realisme i sammenligning.
Nye Film 20.04.2010 09:24
Gen-indspilninger af gyserklassikere er på mode i disse år. Og "The Crazies", instrueret af Breck Eisner, er netop en sådan - af ikonet George Romeros film af samme titel fra 1973. Den foregik i en lille landsby i Pennsylvania, men Eisner har flyttet historien langt, langt ud på prærien, til Iowa, hvor der ikke er så meget som en busk at skjule sig under. Og der er gode grunde til at skjule sig. For den lille bys indbyggere går amok.
Nye Film 19.04.2010 11:25
Tobias Lindholm og Michael Noer leverer med filmen "R" et råt og barskt kig ind bag murene i et lukket dansk fængsel. Med ønsket om at fortælle en realistisk historie om hvad det vil sige at sidde inde dømt for hård kriminalitet. Historien er løst baseret på oplevelser, som en af Lindholms nære barndomsvenner havde, da han tilbragte fire år i et lukket fængsel.
Nye Film 14.04.2010 10:17
Mange kæreste- og ægtepar har et system med en aften, hvor de lader babysitteren tage sig af ungerne og går ud at spise og hygge sig alene. Blot for at finde ud af, at de alligevel sidder og snakker om de samme hverdagslige trivialiteter som hjemme ved køkkenbordet. Men det kan også gå meget anderledes. Som i Shawn Levys komedie "Date Night" med Steve Carell og Tina Fey.
Nye Film 14.04.2010 09:39
Film om superhelte med diverse eksotiske og specielle kræfter og evner er der såvist ingen mangel på. Især ikonerne fra tegneserieuniverset Marvel Comics har vi stiftet bekendtskab med i de seneste år. Men film om ganske almindelige mennesker, der forfølger en superhelte-drøm har vi ikke set før nu. Torsdag aften løber "Kick Ass Movie" over de lokale biograflærreder, og det bliver efter alt at dømme både spændende og morsomt.
Nye Film 14.04.2010 08:53
Den danske filminstruktør Niels Arden Oplev er flyttet med familien til New York for at forfølge sin amerikanske drøm, men hans næste film kommer til at handle om Sdr. Omme. Det er en filmatisering af skuespiller og instruktør Morten Kirkskovs debutroman "Kapgang". Romanen handler om Kirkskovs egen opvækst i det lille bysamfund i 70'erne.
Nye Film 13.04.2010 11:47
Som 28-årig steg den unge Karen Blixen i Napoli ombord på et skib, der bragte hende til Afrika. Hvad der hændte hende der har vi allerede set på det store biograflærred, i Sidney Pollacks "Mit Afrika" med Meryl Streep.
Nu satser den danske producent Regner Grasten på en helaftensfilm om den unge Blixen, som har arbejdstitlen "Tanne". Filmen skal instrueres af den danske Oscar- og Guldpalmevinder Bille August, mens Peter Asmussen skal skrive manuskriptet. Filmen har premiere i løbet af 2012.
Nu satser den danske producent Regner Grasten på en helaftensfilm om den unge Blixen, som har arbejdstitlen "Tanne". Filmen skal instrueres af den danske Oscar- og Guldpalmevinder Bille August, mens Peter Asmussen skal skrive manuskriptet. Filmen har premiere i løbet af 2012.
Nye Film 06.04.2010 13:51
Nye underholdningsteknikker går altid til yderligheder, mens de er helt nye. De første stereoplader havde noget i venstre og i højre side og et hul i midten, de første kvadrofoniplader lod lyden køre rundt, så lytteren blev helt rundtosset. Og de første 3D-film lod ting drøne lige ud i hovedet på tilskueren eller tog ham eller hende med på svimlende rutsjeture. Men med tiden bliver teknikken voksen, og så bruges den heldigvis oftest i kunstnerisk øjemed. Det er tilfældet i tidens helt store 3D-hit i biograferne, James Camerons "Avatar".
Nye Film 29.03.2010 11:48
John Travolta har på det seneste specialiseret sig i roller som mærkelig mand med et passioneret forhold til skydevåben. Senest så vi ham som bad guy i genindspilningen af "The Taking Of Pelham 123". I Luc Bessons actionkomedie "From Paris With Love" er han makker med Jonathan Rhys Meyers i en historie om terrorister i Paris.
Nye Film 29.03.2010 10:00
Der er gang i film med gamle græske guder som aktører i denne tid. Den 8. april er der Danmarkspremiere på den næste, og den har et dansk indslag via skuespilleren Mads Mikkelsen, som spiller Draco i action-braget "Clash Of The Titans". Filmen har en stjernebesætning og vises i blandt andet Lido Biograferne i 3D-version.
flexblock
Skriv dine egne historier
Er du oprettet som bruger og logget ind, kan du her skrive nyheder fra dit nærområde eller sportsklub og få dem publiceret med det samme på sitet.
flexblock








RSS